Jeg hører skrattelyde
Bluetooth er en radioteknologi, hvilket gør den følsom for genstande placeret mellem højttalertelefonen og den
tilsluttede enhed. Udstyret er designet til, at højttalertelefonen og den tilsluttede enhed kan bruges inden for 10 meter af hinanden uden større genstande mellem sig (vægge osv.).
Kan Jabra FREEWAY fungere sammen med andet Bluetoothudstyr?
Jabra FREEWAY er designet til at fungere med Bluetoothmobiltelefoner. Den kan også fungere med andre Bluetoothenheder, der er kompatible med Bluetooth version 1.1 eller senere, og som understøtter et headset samt en håndfri profil og/eller en avanceret lyddistributionsprofil.
Jeg kan ikke bruge Afvis opkald, Parker opkald, Genopkald eller Stemmeopkald
Disse funktioner afhænger af din telefons mulighed for at understøtte en håndfri profil. Selv om den håndfri profil er
implementeret, er Afvis opkald, Genopkald og Stemmeopkald valgfrie funktioner, der ikke understøttes af alle enheder. Se i enhedens vejledning for flere oplysninger.
Bemærk, at visse funktioner kun kan betjenes fra den primære enhed, f.eks. stemmeopkald ved hjælp af Jabra FREEWAY med 2 mobiltelefoner.
Jeg kan ikke høre noget i min højttalertelefon
- Skru op for lyden i Jabra FREEWAY
- Kontroller, om der er oprettet parring mellem Jabra FREEWAY og den afspillende enhed.
- Kontroller, at din telefon er forbundet med Jabra FREEWAY ved at klikke på Besvar/afslut-knappen.
Jeg har problemer med parringen
Du kan have slettet Jabra FREEWAYs parring på mobiltelefonen/enheden. Følg parringsvejledningen for at parre igen.
Min Jabra FREEWAY meddeler ikke navnet på den person, der ringer op.
Kontrollér, at telefonen understøtter Bluetooth® PBA P (phonebook access profile), og at navnet på den person, der ringer, er i telefonbogen.
Bemærk, at nogle Android-telefoner viser en advarsel om telefonbogsoverførsel i øverste venstre hjørne. Du skal vælge meddelelsen og acceptere forbindelsen for at få Vis nummerfunktionen til at fungere korrekt.
Jeg kan ikke tilslutte Jabra FREEWAY og radioen via FM-sender
Kontroller, at radioen er tændt og FREEWAY er i FM-tilstand (ikonet for FM-status er tændt).
Hvis radioen ikke kan finde den FM-frekvens, FREEWAY er indstillet til, skal FM-frekvensen indstilles manuelt på radioen. Se i brugervejledningen til radioen for oplysninger om, hvordan man skifter frekvens på radioen manuelt.
Hvis radioen er i TA-tilstand (TA – Traffic Announcement), skal TA slås fra, hvorefter radioen burde kunne finde FREEWAY via søgefunktionen på radioen. Hvis ikke, skal den indstilles manuelt.
Følsomheden af radioens søgefunktion bestemmer, om den kan finde den frekvens, der er indstillet af FREEWAY. På visse radioer kan følsomheden justeres, hvilket gør det muligt at finde frekvensen, når der søges. Hvis ikke, skal den indstilles manuelt.
I byområder kan det være svært at finde en fri frekvens. Det kan derfor anbefales at bruge en frekvens i den lavere eller højere ende af FM-båndet (f.eks. 88,1 eller 107.7 MHz), hvor der vil være størst sandsynlighed for at finde en fri frekvens.
Jeg vil nulstille parringslisten i Jabra FREEWAY
Højttalertelefonen registrerer op til 7 mobiltelefoner. Du kan tænde for FREEWAY, mens du trykker på knapperne FM, Tale og Besvar/afslut i ca. 6 sekunder for at rydde parringslisten og nulstille Jabra FREEWAY til fabriksindstillingerne. Næste gang du tænder for Jabra FREEWAY, vil den automatisk gå i parringstilstand.